Kommunikation for biler – nutid og fremtid

Vores hverdag bliver stille og roligt vendt op og ned i forhold til, hvad vi er vant til, og hvad der er fremtiden. Dette gælder blandt andet for kommunikation for biler, og i denne artikel kaster vi et blik på såvel nutiden som fremtiden for bilernes kommunikation.

Moderne bilindretning

Du kan indrette din bil med køretøjsindretning i form af Work System, som dækker dine behov for sikkerhed, elektronik, arbejdsbelysning og meget mere. Der er tale om en splinterny indretning med smartere funktioner, og som er lettere, hvilket bør bidrage til at sænke dit brændstofsforbrug. På samme tid er der også tale om miljøvenlige arbejdssystemer og netop miljøvenlighed er fremtiden inden for biler.

Kommunikation mellem biler

Mange eksperter taler om, at biler vil kommunikere mere og mere sammen i fremtiden. Allerede nu til dags kan bilerne tale med hinanden for at advare om farer. Før i tiden var der tale om at biler af samme mærke kunne advare hinanden. Som fx Volvo’er kunne kommunikere med hinanden i Danmark.

Men nu bliver dette udviklet i større og bedre grad, da biler af forskellige mærker udvikles til at kommunikere med hinanden. Fx har BMW-gruppen et pilotprojekt med Ford, Mercedes-Benz og Volvo Cars om at dele data. Det betyder, at i fremtiden vil en Ford fx kunne advare en BMW.

I dette forsøgsprojekt vil bilerne kommunikere via anonymiserede data, der sendes via telefonnettet og en cloud-baseret platform.

Hvad er V2V?

Måske har du også allerede hørt om V2V, som er Vehicle to Vehicle kommunikation, der kan oversættes fra køretøj til køretøj. Der findes også C2C, som er Car to Car, altså bil til bil, og det dækker over det samme koncept.

Det kan fx være, at der en bil foran dig, som bremser hårdt op, og den bil kan på samme tid sende et signal om den hårde opbremsning til bilerne bagved. Dette vil forhåbentligt bidrage til færre harmonikasammenstød i Danmark i fremtiden.

Før eller senere vil vi have bil til bil kommunikation. Dette kræver blot mest af alt at EU-Kommissionen bliver enige om, hvilken teknik der skal bruges til denne form for kommunikation. Indtil nu lader det til at blive ITS-G2, som er en form for wifi-signal, der blandt andet støttes af Toyota, Renault og Volkswagen.

Undgå de røde lydskryds

Er du træt af at holde for rødt? I fremtiden kan du måske undgå at holde for rødt. I fremtiden vil bilerne ikke kun kommunikere med hinanden. De vil også analysere omgivelserne. Der er fx allerede biler, som kan se fodgængerne og der er biler, som har specialindbyggede chips, der retter sig efter rytme i lyskrydsene på landevejene. Den chip bliver brugt til at indrette sig efter vejenes lyskryds, så du kan ramme en grøn bølge og undgå de røde trafiklys.