Kommunikation bag mundbindet

I disse corona-tider er der mange restriktioner, og en af dem er, at vi i Danmark skal gå med mundbind, når vi handler ind i butikker eller kører i offentlige transportmidler. Selvom et mundbind har til formål at beskytte os mod Covid-19, så giver det også nogle problemer i forhold til kommunikation med andre mennesker.

Tegn og fagter til togpersonalet

Kører man med offentlige transportmidler, så kan man vise billetten frem, og det kræver ikke de store kommunikationsevner. Men hvis man har spørgsmål til busschaufføren eller togpersonalet, så kræver det, at man evner at gøre sig forståelig med tydelig tale og fagter, så de forstår, hvad man siger. Hvor længe vi skal rende rundt med mundbind vides ikke. Men når vi ikke kan se hinandens ansigter og mimik, og det er svært at høre, hvad man siger, så bliver vi nødt til at kigge på kropssproget og gestikulere, så vi kan gøre os forestålige over for hinanden.

Indkøb i supermarkeder

Her skal vi tage mundbind på og spritte hænder af, før vi træder ind i butikken. Fair nok, men hvad hvis nu man skal tale med en servicemedarbejder vedrørende en bestemt vare, så er det en udfordring at føre den samtale bag mundbindet. Så må man tage hænderne i brug og gestikulere, pege og gøre sig forståelig. Det samme gælder, når man står ved kassen, hvor det kan være svært at høre, hvad kassedamen siger, når både hun og én selv har mundbind på, og der også er opsat et plastik-værn imellem kunde og medarbejder. Det kræver, at man taler højt og tydeligt for at blive forstået.

Bliv bedre til at aflæse kropssprog

En positiv gevinst ved at have mundbind på kan være, at du bliver bedre til at aflæse andres kropssprog. Du vil finde ud af, at du faktisk forstår en del, selvom du ikke forstå folks ord, når de mumler bag mundbindet. Så vi opøver os i nogle andre færdigheder, hvor vi kan gøre os forståelige fysisk frem for verbalt. Men dejligt bliver det at slippe for mundbind igen.